geografi

jobprofiler


HVORFOR VALGTE DU AT LÆSE GEOGRAFI?

”Ligesom mange andre unge vidste jeg efter gymnasiet, at jeg gerne ville læse videre, men jeg var i tvivl om, hvad det skulle være. Jeg kan huske, at jeg sad sammen med min mor og kiggede mulighederne igennem, og at det var Geografi, der passede bedst på mine interesser. Jeg overvejede også at blive miljøingeniør, men frygtede, at det måske blev en anelse for teknisk. Derimod tiltalte Geografis mere helhedsorienterede tilgang til miljø, natur og mennesker mig meget.”

HVIS DU SKAL SE TILBAGE PÅ DIN STUDIETID – HVORDAN VAR DEN SÅ?

”Det var super fedt. Jeg kan jo rigtig godt lide AAU’s store fokus på projektarbejde, hvor man kan fordybe sig i emnerne. Sammenlignet med gymnasiet var studiemiljøet meget mere mig. Jeg havde det svært med den klassiske klasseundervisning, hvor man hele tiden skulle være fremme i skoene med hurtige analyser for at blive set og hørt. Jeg har behov for tid til at tænke over tingene, og det var der bedre mulighed for at dyrke på universitetet. De første tre år på bacheloren var vi omkring 20 på årgangen, og vi havde det virkelig godt sammen socialt. Vi havde et utrolig godt sammenhold og var af sted på mange studieture, bl.a. i København og studere byplanlægning, i Holland for at se på klimatilpasning og i Island for at beskæftige os med ressourcer – det var super fedt.

Sammenholdet fortsatte på overbygningen, hvor vi bl.a. var i Costa Rica i tre uger for at opleve deres biodiversitet. Jeg ses stadig med flere af mine studiekammerater.”

SÅ BLIVER DU FÆRDIG I 2010 – HVAD SKER DER SÅ?

”Så går jeg arbejdsløs i omkring otte måneder. Jeg søger en masse stillinger, men der er ikke rigtig hul igennem. I foråret 2011 får jeg et vikariat ved Aalborg Kommune i den afdeling, hvor jeg havde arbejdet som studentermedhjælper, mens jeg studerede. Som studentermedhjælper var jeg der i mine ferier, men også i kortere forløb hen over året, når der var opgaver, der skulle udføres. Så planlagde jeg mine studier med halve dage på universitetet og resten af dagen i marken for kommunen.”

HVAD GAV STUDIEJOBBET DIG UD OVER ET SUPPLEMENT TIL SU’EN?

”Det gav mig utrolig meget viden om, hvordan det fungerer i en kommune, og så medførte det vigtigst af alt et netværk. Det er stadig sådan, at studenterjob og praktikforløb er den bedste uopfordrede ansøgning – for kommer der på et tidspunkt en ledig stilling, så kender de dit navn, og ved, hvad du står for. Får man mulighed for at komme i praktik, eller få et studenterjob, så skal man gøre det.”

HVORDAN FIK DU DIT FØRSTE VIKARIAT?

”Jeg havde oprindeligt søgt en anden stilling i min ’gamle afdeling’ i Aalborg Kommune, som jeg også kom til samtale på, men da jeg ikke havde så stor erfaring indenfor det område, valgte de en anden. Efterfølgende ringede de og tilbød mig et tre måneders vikariat, som jeg takkede ja til. Inden vikariatet udløb, fik jeg igen via mit netværk stykket en slags kombinationsstilling sammen, hvor jeg var 2/3-del af ugen hos NIRAS i Aalborg og arbejdede med spildevand og klimatilpasning. Og resten af tiden var jeg tilknyttet et EU-projekt på AAU, hvor jeg arbejdede med bæredygtighed. Projektet hed ’Cradle to Cradle’ – fra vugge til vugge – og handlede om at udvikle og designe tekniske og biologiske kredsløb, der støtter bæredygtighed indenfor energi, vand og materialer ud fra en vision om ’en verden uden affald’. Jobbet hos NIRAS fik jeg gennem en personlig kontakt, der i forvejen var ansat der, og projektet på AAU var via min tidligere vejleder og underviser.”

I DAG ER DU SÅ IGEN TILBAGE I DIN ’GAMLE’ AFDELING I KOMMUNEN – HVORDAN KOM DET I STAND?

”Efter at kombinationsstillingen var udløbet, blev jeg fra sommeren 2012 ansat i NIRAS på fuld tid. Få måneder senere slog min ’gamle’ afdeling så en stilling som miljøsagsbehandler op, der passede perfekt til mine ønsker og kompetencer. Jeg søgte selvfølgelig og fik også jobbet, selv om jeg var oppe imod folk med megen mere erfaring end mig. Til samtalen kendte jeg alle dem, der skulle interviewe mig, så det var en lidt sjov oplevelse. Jeg tror, at de valgte mig, fordi de vidste, hvad jeg stod for både socialt og fagligt. Nogle af de opgaver jeg skulle lave, havde jeg jo udført både som studentermedhjælper og vikar, så jeg kendte deres journaliseringssystem og måde at gøre tingene på, og vidste præcis, hvad opgaven gik ud på, hvilket jeg også tror talte til min fordel.”

HVAD LAVER DU SOM MILJØSAGSBEHANDLER?

”Jeg sidder i Miljøafdelingen, hvor jeg er tilknyttet to teams: spildevandsteamet, hvor jeg bl.a. behandler spildevandstilladelser, og vandmiljøteamet, hvor jeg laver tilladelser i forhold til vandløb. Og så sidder jeg også med GIS-analyser. Essensen af mit arbejde er at hjælpe borgere med de nødvendige tilladelser til f.eks. spildevand, og samtidig sikre, at det bliver gjort på en måde, så vi passer på vores natur og miljø. Begge dele er en stor motivation for mig i det daglige.”

HVAD ER MORALEN I FORHOLD TIL DINE ERFARINGER MED NETVÆRK?

”At man ikke skal undervurdere betydningen af at have et veludbygget netværk, og at det er vigtigt, at man allerede som studerende går i gang med at opdyrke det. Det kan man bl.a. gøre ved at engagere sig i sociale og faglige fora på studiet, via et relevant studenterjob og gennem forskellige praktikforløb i kommuner og private virksomheder undervejs. Det handler mest om, at man selv er offensiv og tør gribe knoglen, for mange steder vil de gerne have studerende i længere praktikforløb. Det samme gælder, når man står som nyuddannet uden ret meget arbejdserfaring og skal ind på arbejdsmarkedet. I øjeblikket er det svært at få job, men hvis de kender dig, og ved, at du passer dine ting, eller at du igennem studietiden har fået en masse relevant erhvervserfaring, så kan du være på lige fod med en, der har flere års erfaring.”

Interview gennemført maj 2014

FAKTA

HANNA BYSKOV OVESEN
30 ÅR OG FRA AALBORG.

2003: STUDENT.
2004-2010: KANDIDAT I INTEGRATIV GEOGRAFI (IDAG HEDDER STUDIET HUMAN GEOGRAPHY) FRA AAU. ARBEJDER SOM STUDENTERMEDHJÆLPER I AALBORG KOMMUNES MILJØAFDELING VED SIDEN AF.
2011: TRE MÅNEDERS VIKARIAT I AALBORG KOMMUNES MILJØAFDELING.
2011-2012: ANSAT I TO FORSKELLIGE STILLINGER: HOS RÅDGIVNINGSVIRKSOMHEDEN NIRAS I AALBORG (2/3-DEL AF TIDEN), OG PÅ AAU SOM FORSKNINGSASSISTENT PÅ EU-PROJEKTET ’CRADLE TO CRADLE’ (1/3-DEL).
2012: ANSAT PÅ FULDTID SOM PROJEKTMEDARBEJDER I NIRAS.
2013: MILJØSAGSBEHANDLER I AALBORG KOMMUNES MILJØAFDELING.