geografi

jobprofiler

Fra løntilskud til fastansat

Fra løntilskud til fastansat


HVORFOR VALGTE DU AT LÆSE TIL NATURGEOGRAF?

”Helt tilbage fra folkeskolen har jeg været interesseret i fysik, biologi og kemi, og det fortsatte i gymnasiet, hvor jeg havde geografi på mellemniveau. Samtidig havde jeg en sindssyg dygtig geografilærer, der formåede at begejstre os elever, og det forstærkede min interesse for det naturvidenskabelige og især det, som geografi kan: nemlig at vise, hvordan naturen spiller ind på menneskers råderum, og hvordan vi bør tilpasse os den og ikke den anden vej rundt, fordi der er nogle ting, vi ikke er herre over.”

DU TOG DIN KANDIDAT PÅ OSLOS UNIVERSITET – HVORFOR?

”Fordi jeg på bachelordelen havde skrevet et projekt, hvor vi skulle forudsige Danmarks næste istid, og her gik det hurtigt op for mig, at jeg ville læse naturgeografi på overbygningen. Desværre var vi kun få på min årgang, der ville læse videre til naturgeograf, og så ville det primært handle om åer og vandløb. Det syntes jeg ikke var specielt spændende. Pga. bachelorprojektet var jeg blevet bidt af gletsjere, så jeg ville et sted hen, hvor man kunne noget med gletsjere, og hvor jeg kunne komme ud i felten og se tingene med mine egne øjne. Jeg tog af sted sammen med min daværende kæreste, der i dag er min mand, og som også er naturgeograf.”

HVORFOR ER GLETSJERE SÅ SPÆNDENDE?

”I Oslo tilrettelagde jeg selv min uddannelse, efter hvad jeg gerne ville studere, og det var glaciologi. Altså, hvad gletsjere er for en størrelse, hvordan udvikler de sig, og hvad gør de ved landskabet. Og hvordan man efterfølgende kan rekonstruere landskaber, efter hvordan en gletsjer har udviklet sig. Det er da fascinerende, at noget, der er sket for måske 100.000 år siden, har formet det land, vi er omgivet af nu, og at vi stadig kan se spor efter det.”

HVAD HAR OPHOLDET I NORGE GIVET DIG?

”Vi er forskellige som mennesker, og jeg har et stort behov for at komme ud og selv opleve tingene og have det mellem fingrene i modsætning til at læse det i en bog, eller der er nogen, der fortæller mig hvordan det er. Hvis ikke jeg var taget til Norge, er jeg ikke sikker på, at jeg ville have fået så meget ud af det mere teoretiske studie, jeg havde fra mine tre år i Aalborg. Fordi det hele først gik op i en højere enhed for mig, da jeg kom ud i felten. Til mit speciale var jeg alene i felten i næsten en måned for at indsamle data. Jeg skrev om en plateaugletsjer i Midtnorge, Hardangerjøkulen, og om hvordan den havde udviklet sig de sidste 15.000 år.”

HVAD SKAL MAN OVERVEJE, HVIS MAN GERNE VIL STUDERE I UDLANDET?

”Først og fremmest skal man gøre sig klart, hvad man gerne vil have ud af opholdet. Jeg var ret klar i spyttet i forhold til, at jeg ville ud i felten, og det kunne Danmark ikke give mig. Og så skal man opveje de konsekvenser, der også er forbundet med at flytte til udlandet, for det koster altså mange penge. Jeg tog min SU plus lån med til Norge, men selv om jeg fik lidt penge fra fonde og arbejdede som tjener undervejs, har jeg i dag en SU-gæld på knap 100.000 kr. Det anser jeg for at være en investering i min fremtid, fordi jeg var nødt til at tage til Norge, fordi det var så super spændende, men jeg har også betalt for det.”

SÅ BLIVER DU FÆRDIG I JANUAR 2011 – HVAD SKER DER SÅ?

”Vi ville ikke blive i Norge, så i første omgang endte vi hos mine svigerforældre på Nordfyn, mens vi søgte job i hele landet. I forhold til krisen var 2011 et rigtig dårligt tidspunkt at blive færdig. På et tidspunkt er jeg til samtale her på Statens Naturhistoriske Museum på en undervisnings- og udviklingsstilling, hvor jeg tænkte ’Jamen hvorfor ikke’. Jeg fik ikke jobbet, men de syntes, at jeg havde en interessant profil og ville gerne have mig i løntilskud i et halvt år i stedet. Det er jo i princippet gratis for virksomheden, fordi jeg blev på dagpenge, men jeg sagde ja, bl.a. fordi vi gerne ville til København, selv om min mand på det tidspunkt også var på dagpenge. Men vi tog chancen og satsede på, at det var den åbning til jobmarkedet, vi havde brug for. Og det viste sig jo at være rigtig set.”

I DAG ER DU SÅ FASTANSAT KOORDINATOR PÅ STATENS NATURHISTORISKE MUSEUM – HVAD GÅR JOBBET UD PÅ?

”Det handler om undervisning af skole og gymnasieelever, men også formidling overfor det brede publikum. Det er meget alsidigt. I denne uge har jeg f.eks. kørt feltprojekt med en samarbejdsskole, hvor vi har været på Stevns Klint og indsamle prøver, og så har eleverne været her i de to seneste dage for at bearbejde deres materiale. I den periode har den almindelige undervisning på museet været lukket ned, men den starter vi så op igen i næste uge. Her kan skoler og gymnasier booke sig ind. Derudover er jeg koordinator, for de knap 30 studerende, der arbejder på museet i vores udstillinger, butikker og laver publikumsformidling.”

HAR DU ET GODT RÅD, HVIS MAN BLIVER TILBUDT ET JOB MED LØNTILSKUD?

”Man skal sige ja. Til gengæld skal man kun tage imod et halvt år, fordi de kompetencer man får i den periode, er rigeligt til at komme videre på. Men hold op, hvor åbner det mange døre både i netværk og på cv’et. Jeg kender flere, bl.a. min mand, der er gået via løntilskud og til en fast stilling. Havde jeg ikke været i løntilskud, havde jeg ikke siddet i en fast stilling i dag, det er helt sikkert.”

Interview gennemført i maj 2014.

FAKTA

ANNA-MARIE ELMKÆR CHWASTEK
28 ÅR OG FRA AALBORG.

2004: STUDENT.
2005-2008: BACHELOR I GEOGRAFI PÅ AAU
2009-2011: KANDIDAT I GEOLOGI OG GEOINFORMATIK MED SPECIALE I GLACIOLOGI FRA OSLOS UNIVERSITET.
2011: ANSAT I LØNTILSKUD PÅ STATENS NATURHISTORISKE MUSEUM EFTERFULGT AF FLERE PROJEKTANSÆTTELSER SAMME STED.
2012: FASTANSAT SOM KOORDINATOR OG UNDERVISER I FORMIDLINGSAFDELINGEN PÅ STATENS NATURHISTORISKE MUSEUM.